Peer Gynt / Пер Гюнт - Генрик Ибсен
men udad går ikke Dovregubbens grind.
Peer Gynt
Du vil da ikke tvinge mig voldeligt?
Dovregubben
Hør nu, og vær fornuftig, prins Peer!
Du har gaver for troldskab.
Ikke sandt, han ter
sig allerede nu så temmelig troldeligt?
Og trold vil du være?
Peer Gynt
Ja-Gud vil jeg så.
For en brud og et velskøttet rige på købet
kan jeg finde mig i at noget går i løbet.
Men alting i verden er der måde på.
Halen har jeg taget, det er ganske sandt;
men jeg kan vel få løst, hvad det hoftrold bandt;
brogen har jeg kastet; den var gammel og lappet;
men jeg kan vel igen få den på mig knappet.
Og sagtens kan jeg også få losset båden
for denne dovriske levemåden.
Jeg skal gerne sværge på, en ko er en mø;
en ed kan en altid jo æde i sig; —
men det, at vide, at en aldrig kan fri sig,
at en ikke som et skikkeligt menneske
kan dø, at gå som et bergtrold
alle sine dage, —
dette her, at en aldrig kan træde tilbage,
som der står i bogen, det lægger du vind på;
men det er noget, som jeg aldrig går ind på.
Dovregubben
Nu bliver jeg, sandt for udyden, vred;
og da er jeg ikke til at gantes med.
Du dagblakke pilt! Ved du hvem jeg er?
Først så kommer du min
datter for nær —
Peer Gynt
Det er løgn i din hals!
Dovregubben
Du må hende ægte.
Peer Gynt
Tør du sige mig på, at —?
Dovregubben
Hvad? Kan du nægte,
hun var i din attrå og i din begær?
Peer Gynt
(blæser.)
Ikke andet? Hvem fanden hænger sig i sligt?
Dovregubben
Mennesket blir sig dog altid ligt.
Ånden bekender I alle med kæverne;
dog agtes kun det,
som kan fakkes med næverne.
Så du mener, at attråen intet gælder?
Vent; du skal snart få syn for sagn —
Peer Gynt
Du fisker mig ikke med løgnens agn!
Den grønklædte
Min Peer, du er faer før året hælder.
Peer Gynt
Luk op; jeg skal ud.
Dovregubben
I et bukkeskind
får du ungen efter dig.
Peer Gynt
(tørrer sveden af sig.)
Gid jeg var vågnet!
Dovregubben
Skal han skikkes til kongsgården?
Peer Gynt
Skik ham på sognet!
Dovregubben
Godt, prins Peer; den sagen blir din.
Men den ting er sikker, at gjort er gjort,
item at din afkom vil vokse;
sligt blandingskræ vokser
urimelig fort —
Peer Gynt
Gubbe, vær nu ikke strid som en okse;
Vær rimelig, jomfru! Tag mod forlig.
Du skal vide, jeg er hverken
prins eller rig; —
og enten du så vil måle eller veje mig,
kan du tro du vinder ikke stort ved a
t eje mig.
(den grønklædte får ondt og bæres ud af troldpiger.)
Dovregubben
(ser en stund på ham med høj foragt; derpå siger han):
Hiv ham i knas mod bergvæggen, børn!
Troldungerne
Å, faer, må vi først lege hubro og ørn!
Ulvelegen! Gråmus og gloøjet kat!
Dovregubben
Ja, men fort. Jeg er arrig og søvnig. Godnat!
(går.)
Peer Gynt
(jaget af troldungerne.)
Slip mig, djævelstøj!
(vil op gennem skorstenspiben.)
Troldungerne.
Tomtegubber! Nisser!
bid ham bag!
Peer Gynt
Au!
(vil ned gennem kælderlemmen.)
Troldungerne
Stæng alle ridser!
Hoftroldet
Hvor de morer sig, de små!
Peer Gynt
(kæmpende med en liden troldunge, som har bidt sig fast i hans øre.)
Vil du slippe, dit skarn!
Hoftroldet
(slår ham over fingrene.)
Tag varsomt, slyngel, på et kongeligt barn!
Peer Gynt
Et rottehul —!
(løber derhen.)
Troldungerne
Nissebroer!
Det må du spærre!
Peer Gynt
Den gamle var fæl; men de unge er værre!
Troldungerne
Flæng ham!
Peer Gynt
Ak; den der var liden, som en mus!
(løber om.)
Troldungerne
(myldrer omkring ham.)
Stæng gærde! Stæng gærde!
Peer Gynt
(grædende.)
Ak; var jeg en lus!
(falder om.)
Troldungerne
Nu i synet på ham!
Peer Gynt
(begravet i trolddyngen.)
Hjælp, moer, jeg dør!
(Kirkeklokker ringer langt borte.)
Troldungerne
Bjelder i fjeldet! Det er svartekjolens kør!
(Troldene flygter under bulder og hylende skrig. Hallen styrter sammen; alt forsvinder.)
(Bælmørke. Peer Gynt høres at hugge og slå omkring sig med en stor gren.)
Peer Gynt
Giv svar! Hvem er du?
(En stemme i mørket.)
Mig selv.
Peer Gynt
Af vejen!
Stemmen
Gå udenom, Peer! Den er stor nok, hejen.
Peer Gynt
(vil igennem på et andet sted,
men støder imod.)
Hvem er du?
Stemmen
Mig selv.
Kan du sige det samme?
Peer Gynt
Jeg kan sige hvad jeg vil; og mit sverd kan ramme!
Agt dig! Hu, hej, nu falder det knusende!
Kong Saul slog hundred; Peer Gynt slog tusende!
(slår og hugger.)
Hvem er du?
Stemmen
Mig selv.
Peer Gynt
Det dumme svar
kan du gemme; det gør ikke sagen klar.
Hvad er du?
Stemmen
Den store Bøjgen.
Peer Gynt
Nå, så!
Før var gåden svart; nu tykkes den grå.
Af vejen, Bøjg!
Stemmen
Gå udenom, Peer!
Peer Gynt
Igennem!
(slår og hugger.)
Han faldt!
(vil frem, men støder imod.)
Hå, hå! Er her fler?
Stemmen
Bøjgen, Peer Gynt! En eneste en.
Det er Bøjgen, som er død, og Bøjgen, som fik mén.
Det er Bøjgen, som er død, og Bøjgen, som lever.
Peer Gynt
(kaster grenen.)
Værget er troldsmurt;
men jeg har næver!
(slår sig igennem.)
Stemmen
Ja, lid på næverne; lid på kroppen.
Hi-hi, Peer Gynt, så rækker du toppen.
Peer Gynt
(kommer igen.)
Atter og fram, det er lige langt; —
ud og ind, det er lige trangt!
Der er han! Og der! Og rundt om svingen!
Ret som jeg er ude, står
